
Vi nærmer os dagen for årets store vintagemesse og spørgsmålene begynder så småt at melde sig hos både udstillere og gæster. For at gøre det lettere for os alle sammen har vi samlet lidt praktisk info herunder, som forhåbentlig giver svar. Ligger du stadig inde med spørgsmål, vi ikke har besvaret her, kan du finde mere information om messen her eller sende os en mail.
Hvor og hvornår?
København Vintage afholdes næste gang i VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V, 8. april 2018, kl. 11-17
Entre
Entreen til Købenavn Vintage 2018 koster 75,- inkl. gebyr og kan købes via linket eller i VEGA på dagen. Børn under 12 år kommer gratis ind sammen med en voksen.
Kommer du efter kl. 15 kan du købe billet i døren til 40,-
Offentlig transport og parkering
VEGA ligger et kvarters gang fra Københavns Hovedbanegård og 10 minutters gang fra Carlsberg S-tog station. Fra Enghave S-tog station kører buslinje 3A mod Nordhavn Station og standser på Enghavevej ved Enghave Plads. Fra Hovedbanegården og Rådhuspladsen kører linje nr. 10 mod Brønshøj Torv og linje nr. 14 mod Ny Ellebjerg Station/Ryparken. Begge standser ved Enghave Plads nær VEGA.
Der er ikke tilknyttet særlig parkering til VEGAs gæster, men det er muligt at parkere sin bil i de omkringliggende gader. Der er gratis parkering om søndagen.
Mad og drikke
Det er muligt at købe kaffe og andre drikkevarer i VEGAs barer og lækre søde og salte tærter fra The American Pie Co, som rykker ind i VEGA i dagens anledning. Du finder The American Pie Co. i baren ved siden af Lille VEGA.
Prøverum
Det er muligt at prøve tøj i det store fællesprøverum i baren ved Store VEGA og på toiletterne. Husk altid at aftale med standholderen, inden du prøver tøjet.
Garderobe
Overtøj og store tasker skal afleveres i VEGAs garderobe mod betaling
Kørestol i VEGA
Læs mere her.
Barnevogne
Barnevogne må desværre ikke medbringes i VEGA, men stilles udenfor.