Vind en Kildemoes damecykel

kildemoes_ad.jpg

*Samarbejde med Kildemoes*

Historien om Kildemoes starter helt tilbage i 1942, hvor den 22-årige Børge Kildemoes begyndte at producere cykler hjemme i sin private kælder. 2. Verdenskrig rasede i det meste af Europa, Danmark var besat, og det var svært at skaffe materialer og reservedele. Børge Kildemoes måtte derfor være kreativ, og startede således ud med at ombygge voksencykler til børnecykler. Lidt senere investerede han i rør og drejebænk, og så var Kildemoes klar til produktionen af ”rigtige” cykler. I starten kunne han producere 5-6 cykler om dagen og derfra gik det stærkt – lige siden har Kildemoes leveret kvalitetscykler til danskerne. 

Hos Kildemoes ønsker vi at bidrage til et liv i bevægelse og til glæden ved at cykle. Det er meget vigtigt for os at kunne repræsentere så godt som alle typer i vores udvalg af cykler. Derfor har vi et bredt sortiment af kvalitetscykler til både børn og voksne, så der er noget for enhver smag og til forskellige behov. Kildemoes ser cyklen som mere end et transportmiddel. Det er vigtigt for os, at cyklen også kan være med til at udtrykke din personlige stil.

Vind en Kildemoes Qharma Steel damecykel

Til København Vintage kan du se et udvalg af Kildemoes’ lækre 2019-damecykler som er inspireret af det design, cyklerne typisk havde i 20’erne, 30’erne, 40’erne og 50’erne. 

Derudover har du mulighed for at deltage i konkurrencen om at vinde en Kildemoes Qharma Steel damecykel til en værdi af 5.399,- (vejl. udsalgspris). En flot klassisk damecykel, hvor du sidder i en opret og behagelig kørestilling. Cyklen er fremstillet i stål, har 3 gear, fod- og håndbremse samt en fin, rummelig kurv foran. Cyklen har mange flotte detaljer bl.a. brune dæk med reflekser, brune håndtag og brun sadel, som spiller godt sammen med cyklens blanke sorte lak. Den perfekte cykel, hvis du går op komfort, mode, design, æstetik og elsker vintage-looket. Betingelserne for at deltage i konkurrencen finder du på vores flyer, som uddeles på messen samt på Kildemoes’ stand i Lille VEGA. Så kom forbi Kildemoes’ stand i Lille VEGA og oplev den genskabte nostalgi i de lækre cykler. Du kan helt sikkert finde en cykel, som matcher din personlige stil og udtryk.


Læs mere om Kildemoes og se de fine cykler på Kildemoes.dk. Du finder også Kildemoes på Facebook og Instagram.