Udstiller: How to do Fashion

Vil du lære at sy vintageinspireret tøj som passer din krop perfekt? Så kig forbi How to do Fashions stand i VEGAs Foyer d. 31. marts 2019.

Hvad har du med til København Vintage 2019?

I år har jeg mine snitmønstre med som kommer i en helt ny og smuk indpakning. Hele mit univers er ved at blive finpudset og jeg glæder mig til at vise det frem. København Vintage 2019 bliver første gang jeg skal skal vise det frem fysisk. Jeg arbejder også på at have et kursuskatalog med spændende kurser og workshops, hvor man kan lære nye syteknikker til at skabe sin helt egen personlige vintageinspirerede garderobe!

Hvad er dit bedste vintagefund nogensinde?

Det må være en vinterfrakke fundet i en Kirkens Korshær for 4 år siden. Den har både været inspiration til Mønsteret No. 4 London og så har den holdt mig varm i alle vintre siden. Sidste år fandt jeg et billede i et trend-magasin hvor min jakke var kopieret af en af tidens store internationale designere. Jeg elsker min frakke uanset om den er blevet kopieret af en designer 50 år senere. Men det viser at klassisk design holder – læs et blogindlæg om vintagefrakken her.

Se meget mere:

Howtodofashion.dk

Facebook

Instagram