Udstiller: Sommernips og Spindelvæv

For første gang har vi fornøjelsen af at få besøg hele vejen fra Bornholm og glæder os til at byde Sommernips og Spindelvæv velkommen til København Vintage 2019.

Hvad har du med til København Vintage 2019?

Jeg har et stort udvalg af vintage tøj fra vores butik Sommernips og Spindelvæv, som ligger på solskindsøen Bornholm,  der vil være spændende kjoler fra 30erne i silke, skøn kjole fra 40erne broderet med glasperler, en helt unik selskabs kjole i tyl og blonder, finurlige sjove, lidt skæve hatte, smukke bløde handsker til den lille damehånd, sidst men ikke mindst kjoler fra 60/70erne, i sjove print godt med kulør på. Indenfor accessories har vi rigtig mange sjove, flotte smykker fra 60/70erne. Der vil også være lidt til manden, i form af hatte,veste,jakker osv.


Hvad er dit bedste vintagefund nogensinde?

Mit allerbedste fund, og dem har der været en del af, var da jeg for nogle år siden, trådte ind i en butik der havde været lukket siden 1976, her hang i massevis af ”nye” gamle kjoler, badedragter fra badehotellets tid, shorts, toppe osv. En tidslomme uden lige, så der blev shoppet og det var et fantastisk fund, som jeg sent glemmer.

Se meget mere:

Sommernipsogspindelvæv.dk

Facebook

Instagram