Udstiller: Bob & Lutetia og Füsun Eriksen

Mød to passionerede vintage-elskere fra Amager: Frida Wedderkopp, ejer af vintagebutikken Bob & Lutetia, og Füsun Eriksen, som har samlet vintage gennem mange rejser i hele verden i små 30 år.

Hvad har I med til København Vintage 2019?

Vi elsker gode materialer, feminine snit, på kanten til skøre detaljer, festlige outfits og ikke mindst at kombinere vintage items med contemporary tøj. Vores stand vil repræsentere et bredt udvalg af vintage –kjoler fra 1950-70’erne, sorte franske kjoler, silkebluser, dragter, art deco paillettejakker, sko, tasker, hatte, smykker og hår-accessories. 

Hvad er jeres bedste vintagefund nogensinde?

Füsun: Mit bedste fund er en kjole, som jeg arvede fra den fantastiske filmfestival-kvinde Lissi Bellaiche. Hun havde den på til Oscars i forbindelse med Babettes gæstebud.

Frida: Mit bedste fund er en Lanvin selskabskjole fra slut-60’erne. Jeg købte den lige her i København en af en mand med en fantastisk vintagesamling. Han vidste også godt, hvad han skulle have for den, men jeg måtte eje den!

Se meget mere:

Facebook

Instagram