Udstiller: Vintine

Er du på udkig efter farverige 60'er- og 70'er-kjoler? Så kig forbi Vintines stand til København Vintage. Tine er privat samler og sælger ud af sine fund på vintagemarkeder og på Instagram, vi glæder os til at byde hende velkommen i VEGA d. 31. marts 2019.

Hvad har du med til København Vintage 2019?


Jeg glæder mig til at vise jer alle de fine ting jeg har fundet til København Vintage 2019; primært kjoler, men også hippe pastelfarver, gult og fine print; take a sneak peek på instagram. Jeg har min største passion for mode fra 60’erne og 70’erne. Jeg har en stor passion for vintage, jeg har hele mit liv været på jagt efter fund, og synes det er helt fantastisk at finde unikke styles fra fortiden og gøre den aktuelle ved nutidig iscenesættelse. Jeg elsker, at forundres over print, forarbejdning, snit og materialer; og det at finde noget ingen andre har, samtidig en selvstændig stil, som på den ene side er trendy og på den anden side er ude af mode. Hele bæredygtighedstanken omkring at genbruge tøj, synes jeg er genial, og godt for kloden. At kjoler kan rejse rundt fra den ene kvinde til næste, hvis man har brug for udskiftning – hvis man nænner at lade noget rejse afsted, som man har fundet.

Hvad er dit bedste vintagefund nogensinde?


Mit bedste fund til dato, uha, det er svært.. en Sonia Rykiel ternet uldtaske til en 20’er på et marked, eller en fantastisk 70’er kjole fra vintage butik i Amsterdam… Men glæd jer til at se mine fine Vintine fund i Vega.

Se meget mere

Instagram

Facebook