Vintage Social

 

Vintage Social er et mangfoldigt modeunivers for skattejægere, vintageentusiaster og alle andre med den mindste hang til glamour, stilnørderi, tøjmagi og modehistorie. For dem som sælger, dem som køber, dem som altid jager, dem som drømmer og dem som gerne vil vide mere om vintage og al den mystik, som omgiver dette særlige fænomen.

Hos os findes ingen regler eller løftede øjenbryn når det gælder påklædning. Her handler det om at have det sjovt med at klæde sig på. Det betyder ikke at vi ikke har respekt for tøjet – det har vi i høj grad – men vi forsøger at skabe et åbent og fordomsfrit hjørne, hvor mode tager udgangspunkt i egne følelser, intuition og personlighed frem for status, forventninger og forklædning.

Vintage Social er ikke en lukket fest for de få, men et ønske om at åbne op: vi vil gerne vise de mange muligheder moden rummer, dykke ned i de følelser og tanker som er forbundet med vores påklædning og blive klogere på modens historie og dens mange unikke stilikoner – både nu og dengang.

 

Udover online inspiration, står Vintage Social også bag Danmarks eneste vintagemesse, København Vintage, og mange andre spændende mode- og vintagerelaterede oplevelser. 

 

Velkommen indenfor.

Ps. Vil du have vores nyheder først? Tilmeld dig vores nyhedsbrev.