Udstiller: Genskabt Vintage

Kig forbi Genskabt Vintage, hvis du er vild med 60'er-kjoler, masser af farver og mønstre – her finder du det hele.

Vi glæder os!

Jeg er vild med vintage, fordi hvert stykke tøj fortæller en unik historie. Og farverne, mønstrene, kvaliteten og modellerne er så vanvittigt smukke og inspirerende – og dejlig fri af hvad moden dikterer. Her kan man finde tøj der passer præcist til den krop man har – og se godt ud i det. Og så har jeg altid været mega farveglad og vild med ”stoffer” – og der gav man den virkelig gas, specielt i 1960-erne. Men de fine og eksklusive tekstiler fra 1940/50 får også mit hjerte til at banke hårdere.

 

Hvad medbringer du til København Vintage 2018?

Kjoler! Og tasker, sko, smykker, tøklæder og lidt hatte.

 

Hvilke gode grunde er der til at købe vintage?

Verden er allerede propfuld af skønne ting – jeg kan ikke holde ud vi bliver ved med at producere nye, ens ting i lange baner. Lad os bruge det der er, som forøvrigt er af en helt anden kvalitet og holder i laaaang tid, hvis man tager sig godt af det. Og så er det så oplagt med vintage, at man kan skabe sit eget unikke udtryk og være sig selv. Og klæde sin krop i tøj, der fremhæver dens bedste features. Så man ikke skal føle sig forkert (i modsætning til de masseproducerede stangvarer).

 

Hvilket vintageårti er dit yndlings? Og hvorfor? 

1960érne er den tid, der producerede tøj til kvindekroppe der lignede min mest. Jeg er vild med farver og mønstre og glimtet i øjet i udtrykket. 

 

Mød Genskabt Vintage på stand 30 i Store VEGA og se mere på

Genskabtvintage.dk

Facebook

Instagram