Udstiller: Fransk Brocante

Er du til vintagenips, lækre møbler og andre franske fristelser, så kig forbi Fransk Brocante i Lille VEGA.

Vi glæder os til at se alle de fine sager!

franskbrocante.jpg

FRANSK BROCANTE er et møde mellem fransk vintage og nordiske omgivelser. Det franske vintage-butikskoncept giver mulighed for inspiration til indretning fra især tiden mellem 1920-1970.  Her finder du alt i fransk vintage, som lamper, møbler, spejle, champagnekøler, skilte, glas, etc. Handler man hos FRANSK BROCANTE, får man et stykke fransk historie og sjæl med hjem. 

Butikken, som åbnede i februar 2016, ligger på Rothesgade 15 på Østerbro i København og har åben hver lørdag fra kl. 11.00 til 16.00. Man er altid velkommen til at kontakte mig og aftale en anden tid til at besøge butikken, hvis nogen har vagt interesse. Vores ting er tilgængelige fysisk, på hjemmesiden og på Instagram, hvor vi jævnligt poster nye varer. 

Passionen for vintage stammer helt tilbage til den tid, jeg boede i Frankrig, hvor jeg næsten hver weekend besøgte loppemarkeder og forhandlere i regionen, hvor jeg kommer fra. Passionen hænger sammen med, at vintage har historie og sjæl, som jeg holder meget af at genfortælle og give videre til andre. Kunne tingene selv tale, ville de nok fortælle en længere historie om, hvad de har oplevet gennem tiden. 

I år medbringer vi under messen bl.a. bordlamper i forskellig størrelse og farve, serverings- og barvogne, gamle franske reklamer, østerstallerkner, vinglas i krystal, smukke opbevaringsæsker i både træ og marmor, Art Deco bogholdere, flot træ-sykasse på fødder og selvfølgelig lidt ekstra ting med som overraskelse… Vi er til at finde på stand nr. 15.

Vi glæder os meget til at møde rigtig mange søde mennesker, som deler vores interesse, samt alle de andre stadeholdere.

 

Mød Fransk Brocante på stand 15 i Lille VEGA og se mere på

Franskbrocante.dk

Facebook

Instagram