Udstiller: Brix Brocante

I år er vi glade for både at møde nye og gamle kendinge til København Vintage – f.eks. Maria fra Brix Brocante som igen i år gæster os med franske kuriositeter og lækkert vintageinteriør. Butikken har eksisteret siden 2015 og rykker d. 8. april fra Frederiksberg til VEGA for at deltage i messen. 

Vi glæder os!

Hos Brix Brocante er der altid et stort udvalg af vintageinteriør. Blandt andet barvogne, krystalglas og andet bartilbehør. Vaser i både keramik og krystal. Små og større sofaborde, mindre lænestole og smukke lamper bl.a. med custommade skærme og palmelamper. Porcelænsfigurer i alle størrelser og andre smukke pynte- og brugsgenstande. Jeg tager ofte på indkøbstur, så der er derfor tit nyt i butikken.

Vintage ligger nærmest i mit DNA. Jeg er vokset op med vintage og smukke gamle ting der alle bar på en historie. Ting der har levet et liv, som nogen har passet på og som har overlevet generationer, har en særlig kvalitet og sjæl som klæder de fleste hjem, og som giver et rum kant og personlighed. Og så elsker jeg at de gamle ting får nyt liv, istedet for at blive smidt ud.

På standen vil der være et lille udvalg af butikkens barvogne med tilbehør af krystalchampagneskåle m.m., lamper med custommade skærme, vaser, figurer og andet smukt interiør. Derudover vil der også være lidt vintagesmykker.

Jeg har en særlig forkærlighed for det franske og for 20'erne og 30'erne samt 70'erne. Det er en blanding af det stramme formsprog og det dekadente udtryk som går lige i mit indretningshjerte.


Mød Brix Brocante på stand 6 i Foyeren og se mere:

Peter Bangs Vej 62, Frederiksberg

Facebook og Instagram