Udstiller: Mie Arida

Mie Arida er passioneret vintagesamler og designer fra Maribo – og så er hun en af vores nye stadeholdere til København Vintage. Vi glæder os til at se alle hendes fine fund og farverige univers!

På miearida.dk finder du et fint udvalg af vintage tøj og accessories fra perioden 60-90’erne, ældre ting forefindes også. Tingene er specielt udvalgt og samlet over en årrække og i 2016 blev webshoppen miearida.dk lanceret. 

Mit hjerte banker for smukt vintagetøj samt -ting, hvilket også afspejler sig i mit hjem. Jeg har altid haft en stor interesse i mode og det blev da også til en uddannelse inde for skrædderi og senere design. Derfor findes der også på shoppen et lille udvalg af mine egne kreationer, bl.a. upcycled tøj og i mit nærområde, Maribo, udfører jeg skrædderarbejde.  

Jeg synes vintage er fedt fordi man kan skille sig ud med skønne unikke stykker tøj som ingen andre har og genbrugsdelen i det er også et stort plus her i denne verden hvor alt har en kort holdbarhed.  

Personligt elsker jeg 60’erne da der er skete mange ting i moden i den periode, bl.a. kjoler i A-snit, spaceage og de grafiske silhuetter/mønstre.

På messen tager jeg et udvalg med fra min webshop, bl.a. kjoler, jakker, nederdele, en bunke tasker, smykker, samt lidt fine vintageknapper. Der vil mest være ting fra 60-70’erne men også ældre ting. 

Jeg glæder mig til at få en rigtig hyggelig dag og møde jer alle sammen. 


Mød Mie på stand 14 i Lille VEGA og se mere:

Miearida.dk

Facebook

Instagram